Har jeg fanget din opmærksomhed? Godt. Det med køkkenet skal jeg nok vende tilbage til.
Men først:
Hvis du følger bare en lille smule med her på siden, har du nok hørt os tale om tværfaglighed. Upsiden ved at arbejde på tværs af discipliner er, at det giver et bedre og mere sammenhængende output. Men en gang imellem kan det godt gå heftigt for sig, når en designer, en UX’er og en frontender skal blive enige om den bedste løsning. I
den proces er feedback et essentielt værktøj, der sørger for, at den tværfaglige friktion skaber en masse positiv energi frem for at resultere i en fusionsagtig nedsmeltning. Fordi feedback efterhånden er en naturlig del af vores kultur, får du her et sneak peak på de vigtigste elementer i god feedback.
Vi bryster os af at være gode til feedback. Det er en naturlig del af at arbejde sammen på tværs af fagligheder. Men hvis vi skal være helt ærlige, så er den her artikel lige så meget til os selv. For selv om dine og vores intentioner er gode, så kan de være svære at omsætte i praksis.
Derfor serverer vi i denne artikel en dejlig praktisk how-to med de fem ting du skal gøre for at give og modtage feedback.
Så gå dog uden om
Vi begynder med en tur i helikopteren for at se på feedback lidt oppefra: Hvad er formålet med feedback egentlig?
Det kan siges ret enkelt. Formålet med at give feedback er at forbedre en situation, en proces eller modtagerens performance. Formålet med at modtage feedback er at blive dygtigere og mere effektiv.
Hvis du bliver ved med at løbe hovedet mod den samme mur – igen og igen – uden at nogen lige prikker dig på skulderen og fortæller, at det faktisk er nemmere at gå uden om, så kommer du ingen vegne.
Det samme sker i din faglige (og personlige) udvikling, hvis du ikke modtager feedback. Vi bliver simpelthen ikke bedre til det, vi laver. Derfor er det vigtigt, at du som leder, kollega eller kammerat tilbyder kontinuerlig feedback.
Og hvis vi gør det rigtigt, kan feedback både udvikle os og styrke vores relationer og det fremtidige samarbejde.
Ingen feedback, ingen forbedringer
Forestil dig det her:
Du og dine kollegaer har brugt spandevis af timer på et projekt, som I selv er ret stolte af. I præsenterer det for jeres chef, en kunde, what have you.
Reaktionen?
Larmende tavshed og undvigende blikke...
Av.
Spørgsmålene i dit hoved hober sig lynhurtigt op: Hvad kan de ikke lide? Hvilken del fungerer ikke? Skulle vi alligevel have valgt den blå og ikke den gule?
Mon ikke jeres projektgruppe havde fået mere ud af dette svar:
“Stærkt arbejde! Jeg kunne dog tænke mig, at vi bytter rundt på A og B, så konceptet fremstår mere som C”.
Så ville I med det samme vide, hvad I skulle gøre for at komme videre og forbedre jeres løsning.
Pointen er:
Når du får konkret feedback, kan du levere bedre resultater på kortere tid. Når du leverer bedre resultater på kortere tid, tænker din chef: “Wow!” Så bliver du forfremmet og får mere i løn. Og så kan du endelig købe det nye Svane-køkken, du har sukket efter.
You see?
Krav til den gode, konstruktive feedback
“Okaaaaaay, du har overbevist mig. Men hvordan?”
Det er jeg glad for, at du spørger om. Her kommer svaret:
1. Ha’ et åbent sind
At give og modtage feedback kræver en del af både afsender og modtager. Feedback er en dialog – og dialogen har trange kår, hvis den ene part sidder og surmuler.
Vær åben, og tænk på feedback som et positivt skridt mod et bedre liv. Det lyder lige lovligt filosofisk, men dog sandt (bare tænk på Svane-køkkenet).
Hvis du vil forbedre dig selv og din formåen, kræver det, at du er åben over for, at andre ikke har helt samme livssyn som dig. Lyt til deres oplevelser, og tag dem til dig med et åbent sind.
2. Hold dig til det faglige
Feedback skal handle om bolden, ikke manden. Det kan godt være, at du ikke bryder dig om reception-Ingers nye hårfarve, og det kan godt være, at det irriterer dig, at Jens fik mere ros end dig til sidste statusmøde. Men derfor kan de godt have noget fornuftigt at sige alligevel.
Feedback skal ikke angribe modtageren, men bero på et fagligt grundlag. Din feedback skal være baseret på observationer i en professionel kontekst og ikke komme an på, hvilket ben du fik ud af sengen i morges.
Feedback skal desuden omhandle situationer, processer eller oplevelser, som du eller din modtager har indflydelse på og dermed mulighed for at ændre i fremtiden.
De samme forventninger bør du også have, når du modtager feedback. Så vær ikke bange for at udfordre din feedback-giver, hvis han eller hun fokuserer på din person eller forhold, du ikke har indflydelse på.
3. Kend din modtager
Det er langt nemmere at give og modtage feedback til og fra personer, du kender og er tryg ved. Det er, fordi god feedback i mange tilfælde bygger på din levering af feedbacken.
Hvor det måske fungerer at servere feedback uden omsvøb til den ene kollega, virker det måske bedre for den anden, hvis du pakker den ind i lidt ros.
Jo bedre et kendskab til din modtager, jo lettere en feedback-proces.
4. Giv konstruktiv feedback
Feedback er ikke bare en en uendelig strøm af roser og rygklapperi eller en undskyldning for at lade en virkelig dårlig morgen gå ud over en tilfældig kollega, der uheldigvis stod i skudlinjen.
For at feedback skal leve op til sit formål, skal den være konstruktiv.
Her kan jeg kede dig med et hav af teoretiske feedback-modeller, som du selv kan google dig frem til. Af samme grund vil jeg lade være. Næsten i hvert fald.
For principperne i de forskellige modeller overlapper hinanden af en grund. Du kender nok sandwichmodellen, burgermodellen, lagkagemodellen. Ja, kært barn har mange navne.
I bund og grund er det jo bare kritik pakket pænt ind. Lidt som at modtage en julegave, som du virkelig ikke har ønsket dig, men hvor papiret er flot.
Dog er der noget om snakken. Nogle gange giver det mening at anstrenge sig lidt med den pæne indpakning. Vi har også brug for at høre, hvad der fungerer godt – og hvorfor – så vi kan gentage successerne.
5. Følg op
Når du har fået eller modtaget feedback, så sørg for at følge op. Er du blevet en bedre version af dig selv? Er situationen forbedret? Eller kom du til at feje feedbacken i skraldespanden sammen med den post-it, du ikke helt kunne huske idéen med?
Alt det kan du og din feedback-buddy (et udtryk, jeg lige har opfundet, og som du bare kan bruge, kvit og frit) kaste lys over til en opfølgning.
Sæt en reminder i din kalender et par uger senere, så du ikke glemmer opfølgningen. Sæt ord på, hvad du efterfølgende har gjort – og hvorfor det har forbedret dig, situationen eller dét, du nu engang modtog feedback omkring. Og husk så tilbage til punkt nr. 1 og mind dig selv om, at du ikke opnår det nye Svane-køkken med surmuleri.
