Donation til Together For You
Støt vores lokale indsamling til Together For You.
Vi er stolte af, at vi I Knowit Experience Aarhus har indgået et samarbejde med Together For You.
Together For You er en NGO, der er stiftet af en familie, som indsamler midler til nødstedte og kriseramte mennesker i Ukraine, og distribuerer til dem personligt for at sikre, at de når ud til dem, hvor behovet er størst, bl.a. børn, voksne og soldater i frontlinjen. Som virksomhed og team har vi selv tætte relationer til Ukraine, da mange af vores gode kollegaer og venner befinder sig i eller har rødder i Ukraine. Derfor er Together For You's mission også blevet en personlig hjertesag for alle os hos Knowit Experience.
I starten af februar 2024 pakker de igen lastbilerne med donationer og sætter kursen mod Ukraine. Og det er her, hvor både vi sammen kan hjælpe...
Fra onsdag d. 17 januar til torsdag d. 25 januar vil vi i fællesskab med Together For You arrangere en donationsindsamling på vores kontor. Derfor inviterer vi alle vores teams og andre virksomheder i vores bygning samt hele vores lokalsamfund til at deltage og bidrage til Together For You’s indsats.
Hvad kan du donere?
Together For You har udarbejdet en liste over specifikke ting, der vil gøre en stor forskel i livet for børn, familier og soldater i Ukraine. Tag et kig på listen nedenfor med de donationer, der er stort behov for.
Download listen herfra
Sådan deltager du:
-
Besøg vores kontor fra onsdag d. 17/1 til torsdag d. 25/1 og aflever dine donationer. Dine donationer afleveres i receptionen på Vesterbro Torv 3, 4. sal
-
Spred budskabet med dine kolleger, familie og venner. Vi opfordrer også andre virksomheder i Aarhus til at deltage.
Vi tror på, at små handlinger kan gøre en stor forskel. Lad os sammen gøre vores del for at støtte dem, der har brug for det.
Har I praktiske spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Katharina Munch på 2249 8347 eller Katrine Gyldenskjold på 3013 3922.
Hvis du vil læse mere, kan du gøre det på Facebook-siden Together For You og deres hjemmeside.