De agile metoder minder om den ledelsesstil, som skal klare os gennem krisen. Derfor kan it-direktøren og de agilt erfarne nu virkeligt lære fra sig. Og når krisen er ovre, skal der holdes fast.
Corona-krisen har rystet virksomheders ledelsesrytmer, organisatoriske traditioner og normale praksis.
Uden at forklejne krisens dystre og katastrofale sider kan jeg få øje på positive elementer i den nye ledelsesstil, som krisen kræver, og som gerne må slå permanent rod i chefkontorerne.
Bureaukrati blæst af banen
Når vi taber den normale kontrol, sker der straks noget med ledelsesstilen. Bureaukratier og fastlåste roller bliver blæst af banen.
Ledere på alle områder og niveauer smøger ærmerne op og sætter sig sammen med medarbejderne. De arbejder sammen om de centrale spørgsmål i krisetid: Hvad er vigtigst her og nu? Hvem gør hvad? Hvornår mødes vi igen?
Ledelse og lederskab er mere unplugged, direkte, opmærksomt og konkret.
Forleden hørte jeg om en direktion, som nu skiftes til at give status på situationen via Teams hver uge. Ikke som normalt ved den officielle kvartalsrapport med slips og powerpoints.
Et andet sted mødes direktionsmedlemmerne mandag, onsdag og fredag for at kunne beslutte og handle hurtigere.
Alle er ude af hængekøjen og på kanten af komfortzonen. Samtalerne har mere nerve, og hverdagen består af mange små sprints.
Og der opnås imponerende resultater på kort tid.
Fra tech til generel ledelse
Kontroltabets ledelsesstil minder i min optik meget om den agile ledelsesfilosofi.
I den aktuelle bog ”Doing Agile Right” kommer tre internationale managementkonsulenter meget flot rundt om emnet. Agil er måske nok opfundet i softwareverdenen, men filosofien kan sagtens bredes ud til andre områder. Og CIO kan have rollen som største evangelist.
Mange virksomheder har brug for en afbalancering mellem den effektive organisation, som kan producere i stor målestok, samtidig med at der er plads til innovation og nytænkning.
Derfor er svaret ikke, at man skal være agil for enhver pris og i alle dele af organisationen.
Corona-krisen flytter radikalt og lynhurtigt ledelsespendulet mod en mere dynamisk ledelsespraksis. Vi skal nemlig lynhurtigt levere svar på helt nye spørgsmål, og det kræver, at top og bund deler data og bliver enige om den næste konkrete handling.
Ledelsesindsatsen over for noget så komplet nyt og forandrende som en pandemi minder om den ledelsespraksis, vi skal bruge, når vi innoverer og skal finde de nye veje at gå i forhold til processer, teknologi eller forretningsmodeller.
Agil softwareudvikling
I it-verdenen har den agile filosofi for længst vundet indpas som den bedste metode i softwareudvikling. Små sprint. Hurtig feedback. Små, samarbejdende teams.
Den agile tilgang skaber løbende kursændringer, og den sikrer et klokkeklart fokus på opgaven. Vi løser det vigtigste først, og vi bliver klogere sammen.
Når det kan gå galt alligevel, så er det ofte fordi den øvrige organisation og topledelsen ikke arbejder agilt. Metoden går sådan set hele vejen fra hovedmålet ned til den enkeltes dagsopgaver, og derfor kan kæden så nemt hoppe af.
Lederskab på to ben
Krisens ledelsesstil skal bringes med ind i fremtiden, så vi får flere ledere med mod og erfaring til at vælge det rigtige ledelsesværktøj. Vi får nemlig brug for virksomheder, der går på to ben. Både effektivitet og udvikling.
Lad os bruge krisens erfaring til at blive bedre til den balancegang. Lad os fastholde og implementere nogle af de agile greb som corona-krisen nu lærer mange ledere og medarbejdere på den hårde måde.
Hold fast.
