Skip to content

Digital Transformation med Google: 4 Løsninger til Din Virksomhed

Google har lagt mange planer for det kommende år, med over 200 forskellige annonceringer, men du behøver ikke gennemgå dem alle. Vi har udvalgt fire af Googles løsninger, der er særligt relevante for dig og din virksomhed og som kan drive digital transformation og forbedre brugeroplevelsen.  

Googles lanceringer

1. AI Agenter   

Med Agent Builder kan du nemt lave no-code, low-code og full-code agenter. Værktøjet indeholder funktioner, der giver dig mulighed for at komme hurtigt i gang med at oprette agenter, uden at skulle bruge kode. Gennem no-code, hvis fundamentet er på plads, kan du nemt uddanne dine medarbejdere til at bygge deres helt egne specialiserede agenter til lige netop deres jobfunktion og behov. Og så går automatiseringen pludselig meget hurtigere. 

AI Agents

Når infrastrukturen og platformen er på plads, åbner det op for en lang række anvendelsesmuligheder, og der opstår flere synergier. Hvis du investerer i én platform, giver det bl.a. tre fordele:  

  • Skalerbarhed: Med skalerbarhed bliver du sikker på, at agenten kan håndtere mængden af forespørgsler, hvis mængden stiger.
  • Konsistens: Du kan styre din konsistens lidt mere, fordi du har ejerskab over dine agenter, og den investering, du putter i at sikre, at agenters svar følger din virksomheds guidelines for tone of voice, kan du tage med over i dine nye agenter. 
  • Fremtidssikring på Google Cloud: Teknologien bevæger sig ret hurtigt, så fordi du ikke låser dig fast på en enkelt model, og kan du løbende udskifte den når der kommer nye opdateringer eller lanceringer.  

Lad os tage et eksempel: En virksomhed bruger Agent Builder til at oprette AI-agenter, som skal assisterer kundesupport. Disse agenter kan svare på kundespørgsmål uden behov for manuel hjælp, kommunikere med kunderne på flere platforme og tilpasses specifikke behov og tonefald. 

 

2. Gemini 1.5

Gemini er en LLM. Med Gemini 1.5 kan du arbejde med lyd og video samt udnytte verdens største kontekstvindue, der understøtter en kontekst på op til 1 million tokens – Men hvad betyder det? Det åbner op for nye anvendelsesmuligheder, hvor du kan kombinere eksisterende video, tekst og lyd til at generere nyt indhold.

Eksempler på måder Gemini 1.5 kan bruges:  

  • Undervisningsquiz: En underviser på et universitet kan lave quizzer baseret på forelæsninger. Ved at uploade optagelser af forelæsningerne kan underviseren generere spørgsmål og svar, der tages direkte fra materialet. 
  • Forsikringsselskab: En kunde skal oprette en skade, og uploade en video af et biluheld, billede af bilen og tekst om, hvad der skete. Her kan Gemini 1.5 forstå det hele og finde ud af, om der er noget at komme efter og hvem der har skylden i den konkrete sag ud fra det uploadede materiale.  
  • Marketing: Gemini 1.5 kan moderere indhold. Når en virksomhed bruger influencervideoer, kan virksomheden have specifikke brandguidlines. Gemini 1.5 kan hurtigt give feedback på om influencervideoerne overholder disse guidelines.  

 

3. Function Calling

I verden af LLM’er referer Function Calling til dens evne til at vælge og eksekvere den passende funktion baseret på brugerprompts, herunder de relevante parametre. Function Calling har været tilgængeligt i lang tid, men det er nu i General Availability, hvilket betyder, at det er klar til produktion med understøttelse af SLA og support.  

Så det betyder, at ved brug af Function Calling, spytter LLM et output ud, som man kan bruge til API, det betyder, at man kan integrere den med f.eks. ERP-system, vejrdata, sportsdata. Lige pludselig kan LLM få adgang til aktuel information, som er live til den enkelte bruger. Det låser op for nye muligheder, da de ofte er begrænset på viden og information, som er tilgængelig. F.eks. er OpenAI trænet på data, der er indsamlet indtil september 2021, men nu kan LLM’er være up-to-date på viden.  

Det kan eksempelvis betyde at en e-handelsvirksomhed som bruger Function Calling til at integrere forskellige API'er i deres system, kan tilbyde realtidsdata til deres kunder. Dette kan omfatte opdaterede valutakurser, lagerstatus, ordrestatus og leveringsoplysninger, som kan være med til at øge brugervenligheden, da de nyeste data er tilgængelig. 

 

4. Unikt hos Google: Grounding i Google Search  

Forestil dig, at du stiller et spørgsmål til din AI-agent, som omhandler dine egne data, og den svarer korrekt. Men hvis du stiller et mere generisk spørgsmål, kan den ikke give dig et korrekt svar, fordi du ikke har kodet din løsning til at håndtere det. Det er her, Grounding kommer ind i billedet.  

Google tilbyder nu muligheden for at Grounde svar i Google.com søgeresultater med links og reference. Dette giver adgang til faktuelle og opdaterede oplysninger, der kan være relevante for spørgsmål udenfor din egen database. 

Som virksomhed kan du tilbyde kundeservice via chatbots, og bruge Grounding i Google Search for at sikre, at svarene er opdaterede og relevante. Når en kunde stiller et spørgsmål, kan chatbotten bruge viden fra Google-søgeresultater (der som en ekstra gevinst også er en SEO optimeret vidensdatabase), samt din virksomheds egne materialer og databaser, til at give det mest præcise svar. 

Så måske behøver dine AI-agenter ikke være så kompliceret. Du behøver du ikke at samle al information i din egen vidensdatabase; du kan bruge Grounding i Google Search, så den kan referere til alle online og officielle artikler.  

Referering er især vigtigt, hvis du bygger agenter til kundevendte oplevelser – der skal være gennemsigtighed, og det er ikke kun ift. hvornår du interagere med generativ AI, men også når den henter viden, som du ikke selv 100% kan stå inde for, eller som er fra en konkurrent. Så hvis du bruger det her i kundevendte applikationer, så lige sørg for at få referencekilde med.

 

Disse løsninger er ikke kun nyttige, men de er også unikke for Google og kan være afgørende for din virksomheds digitale transformation. Ønsker du at lære mere om, hvordan disse løsninger kan integreres i din virksomhed, er du mere end velkommen til at kontakte os.