Bureaulingo og bullshitbingo

Tre sproglige tips til dig, der drømmer om at arbejde på et digitalt bureau og gerne liiiige vil have en verbal forlomme.

“Kalder du lige ind til nogle touchpoints, hvor vi kan aligne omkring de væsentligste KPI’er for MVP’en, så vi kan prioritere de primære CTA’er og begynde at sketche på en POC? Sørger du for det, Sara?”

Ca. sådan en besked fik jeg for fire år siden, da jeg første gang trådte ind på de bonede bureaugulve i mine nyindkøbte sorte stiletter. Klik klak. Færdig på Handleren, forventningsfuld og forberedt til fingerspidserne. Troede jeg. For selvom jeg havde læst alle bøgerne, viste det sig, at virkeligheden på et digitalt bureau foregik på et helt andet sprog - nemlig bureausk.

Een sætning – tre sproglige greb

Hvis du forstår alle nuancerne i sætningen, så behøver du slet ikke læse videre, for så er du jo allerede flydende i bureausk. Hvis ikke – så læs med her, hvor jeg dissekerer sætningen og giver en lille parlør til den bureauske jargon.

Der er nemlig tre ting i den sætning, der er symptomatiske for den lingo, der flyder hen over hæve-sænkebordene på et digital bureau. Tre sproglige greb, om man vil, som man kan benytte sig af for at lyde lidt ekstra bureausk – og få pladen fuld i bullshitbingo.

Greb #1 - Brug helt særlige ord for helt almindelige ting!

Første sproglige greb er at bruge helt særlige ord for helt almindelige ting som fx et møde. For hvis vi tager det første kryptiske ord i sætningen, så handler et touchpoint nemlig ikke om at røre. Eller pege, som man godt kunne tro.

Det er derimod en fin og bureauagtig måde at skrive ’et kort møde’ på. Når man er ekstra fancy og bureau-agtig, så skriver man bare TP i sin mødeindkaldelse. Det er meget rart at vide, så man ikke bliver skuffet, når man møder op med sit Trivial Pursuit under armen.

Det gør ikke forviringen mindre, at meget af det, vi laver på digitale bureauer, er at analysere touchpoints. Udover at være et fint ord for møde, er touchpoints nemlig også ordet, vi bruger om de kontaktflader, en virksomhed har med sine kunder (eks. website, social media, butik, nyhedsbrev osv).

Dvs. at det er helt sandsynligt, at du kan kan komme til at holde touchpoints om touchpoints.

Bare rolig … Det er ikke et trick eller en indviklet meta-øvelse – det er bare et kort møde om en virksomheds kontaktflader.

Greb # 2 Snak Danglish, hele tiden!

Næste sproglige greb finder vi i ordene aligne og sketche, som er et udtryk for endnu en væsentlig bureausprogsstil; nemlig at vi er så internationale, at der bare ikke findes danske ord for det, vi laver. Du kan jo ikke oversætte ‘state of the art’ eller ‘call to action’, uden det lyder noller, vel?

Prøv bare! Og når du er færdig, så lad os lige vende tilbage til ordet aligne.

Det er nemlig ekstra bureausk, fordi det gør brug af både greb #1 og greb #2 på samme tid. Egentlig betyder ‘align’ noget i retningen af ‘tilpasse’ og ‘justere’, men hos Knowit Experience optræder det typisk i sætninger som “lad os lige være sikre på, at vi er alignet”. Eller “Er det helt alignet med kunden” ?

Der er al mulig grund til at være alignet – både med sit team og med kunden. Men at tage et engelsk ord og bøje det efter danske kongruensregler er mindre nødvendigt. Men det er langt fra en sjældenhed i bureaubranchen. Jeg nævner i flæng: Sketche, disclaime, workshoppe, newbizze og customize.

Greb #3 Lær forkortelserne, og brug dem

Det tredje og sidste sproglige greb handler selvfølgelig om den overdrevne brug af trebogstavsforkortelser, der godt kan give anledning til lidt PMS og PTS, hvis man er uforberedt på dem.

• CTA (call-to-action)
• MVP (minimal viable product) – Nej, sporty type, ikke Most Valuable Player
• POC (Proof of concept)
• KPI (Key Performance Indicator)
• OSV.

Der er ikke nogen lynhurtig shortcut til at forstå dem alle, men det er en god idé at lære dem at kende. Ellers ender man nemt i nogle uendeligt lange sætninger. Og i bureauverdenen, hvor tid som bekendt er penge, går det selvfølgelig ikke.

Er du stadig lost in translation?

Jeg håber næsten, du sidder og tænker ja. For så tillader jeg mig lige at opsummere. Med de tre sproglige greb på plads kan vi nu (næsten) oversætte sætningen fra bureausk til dansk.

Jeg skulle jo bare sørge for at invitere mine kollegaer til nogle korte møder for at sikre, at alle arbejdede i samme retning.

Se, det var da ikke så svært, vel?

Indrømmet, jeg fik ikke oversat samtlige forkortelser, men omvendt lovede jeg jo heller ikke, at du ville blive flydende i bureausk, vel?

Om ikke at kløjs i bureausovsen

Så hvad gjorde jeg egentlig, da jeg hørte sætningen? Som grøn og behagesyg ung dame sagde jeg selvfølgelig bare “Yes, den ordner jeg”.

Og så løb jeg forvildet rundt på gangene og på Google for at prøve at finde ud af, hvad jeg havde sagt ja til. Hvad jeg ville ønske, jeg havde sagt, er: “Yes, den klarer jeg. Hvis der er nogen, der gider fortælle mig, hvad I snakker om.”

Nu, hvor jeg selv er blevet sovset ind i lingoen, varmer det mit kolde konsulenthjerte, når nogen udfordrer vores buzzwords og branchelingo. Det tvinger mig og mine kollegaer til at si de tykkeste jargonklumper ud af bureausovsen. Det kan være en sund lille øvelse, som alle nyder godt af. Både os selv, nye medarbejdere – og ikke mindst kunderne. For let’s face it! Vi er ikke ret gode consultants, hvis vi ikke kan explaine, hvad vi laver på et forståeligt dansk.

Og lad mig lige slutte af med at sige, at det faktisk er ret bureau-agtigt at skrive en hel artikel om, hvor specielle vi er med vores særlige lingo. I virkeligheden er vi ikke spor enestående, hvad det angår. Det er da fx udelukkende fordi, jeg har kæmpet mig igennem 10 sæsoner, 340 operationer og 12 naturkatastrofer I Grey’s Anatomy, at jeg kan forstå, hvad min læge siger.

Jeg siger ikke, at vi skal til at kalde frontend-udviklere for forendeudviklere. Jeg tror heller ikke, at backender’en ville elske sin dansksproglige skæbne. Men se dette indlæg som en lille håndsrækning OG en invitation til at sige fra og spørge ind. Du kan være næsten helt sikker på, at minimum een kunde – måske også en kollega - sidder og putter med det samme spørgsmål. Og det er bare langt vigtigere, at vi alle taler samme sprog og rent faktisk er alignet, end at vi bruger bureau-ordet for det.