Vi vælter os i det, som amerikanerne kalder ’dark data’. Det svarer en smule til, at støvlerne klistrer fast i guld, mens vi leder efter det med hakke og skovl.
Vi tror, at der er mørkt stof i verdensrummet. Ikke fordi vi kan se det, men fordi vi kan se effekten i form af tyngdekraft.
På samme måde har vi ’dark data’ i - havde jeg nær sagt - alle organisationer.
Dark data er data, der ikke bruges. Data, som ikke udnyttes til flere gode formål. Data, som ikke er strukturerede nok til at blive brugt til analyse. Data som ligger og keder sig i arkiver, og som ikke generelt er til at få fat på.
Enormt potentiale
Dark data kan være emails, kontrakter, dokumenter, mediefiler, billeder og system logs.
Det kan også være viden om konkrete fysiske processer, leverancer, varer, råvarer og meget mere.
At professionalisere anvendelsen begynder med at tagge, strukturere, ensrette, analysere og anvende disse data, hvilket rummer et enormt potentiale for de fleste organisationer.
Vi har da ikke dark data
Helt ærligt. En konsulentforretning, som den jeg kommer fra med et par tusinde medarbejdere i Skandinavien, kan da ikke ligge inde med store mængder af disse mørke data?
Måske kan du følge mig i denne indledende skepsis over for begrebet.
Men kan du så også følge mig i det oplagte svar?
20 års indikation
Tja, tror du måske, at der er en sammenhæng mellem den emailstrøm, som er en vigtig del af jeres hverdag, og for eksempel lønsomhed og kundetilfredshed i et konsulentprojekt?
Kan 20 års emails og projektkommunikation mon fortælle noget om de ”issues” et projekt kan lide under?
Ingen tvivl om det, og tænk hvis man kunne tekstanalysere sig til en indikator og early warning?
Hvem ejer disse zombie data?
Dark data bliver også kaldt zombie data, digitalt vraggods og digital overskudsproduktion.
Det er data, som udfylder et bestemt formål, men som er under-udnyttede (eller ikke-udnyttede). De er blevet gemt og glemt, og de ligger bare hen.
Dark data er et spildprodukt af de processer, vi indgår i, og ind til for ganske få år siden var det utænkeligt, at vi kunne udnytte denne datakilde.
Men det kan vi nu. Men det kræver at de overhovedet kommer op på lystavlen dér, hvor vi arbejder med digital transformation eller analyse i bred forstand.
Personligt ejerskab duer ikk
Når så mange data ligger uudnyttet hen, er det måske fordi de opsamles i en operationel sammenhæng, hvor de udelukkende er værdisat i forhold til ét formål.
Mange organisationer spørger, hvem der ejer data. Og det giver et stort problem lige præcis omkring data, som i langt højere grad bør tilhøre hele organisationen end tilhøre den enkelte leder eller afdeling.
Data kan deles og bruges uden at tabe værdi, og derfor er et personligt ejerskab ikke vejen frem i professionel sammenhæng. Tværtimod.
Også de herreløse data og de mørke data skal passes, plejes, sikres og struktureres, så vi kan udnytte dem til at skabe viden og til at skabe værdi. Måske har GDPR hjulpet os med at kaste lys over de personfølsomme data.
Men vi behøver ikke regulering for at kaste lys over alle de andre typer af data, vi ligger inde med.
Der er sådan set bare brug for et par gode spørgsmål fra CIO - eller hvem der nu måtte føle et ansvar for organisationens dataressourcer.
