Billeder og illustrationer skabt af kunstig intelligens tager den digitale verden med storm i øjeblikket. Realismen, kvaliteten og hastigheden, hvormed de nye AI-værktøjer kan skabe nye og unikke billeder, er banebrydende. I dette indlæg dykker vi ned i, hvordan denne udvikling potentielt ændrer det kreative digitale landskab, samt hvilken betydning det har for dig, mig og os.
I 2022 er vi trådt ind i en tid, hvor kunstig intelligens er tilgængeligt for alle, der ejer en telefon eller computer. Det kræver hverken kunst- eller designuddannelse. Du skal blot evne at taste ord ind i et program, og du har nu sparet de 10.000 timer, det kræver at dygtiggøre sig i at tegne, lave 3D figurer, fotografere eller male. Tillykke, i øvrigt.
Så hvad betyder det for den kreative branche, at alle (med hjælp fra en robot) kan skabe værker med form og farve som Kandinsky, eller særprægede mønstre som Keith Haring? Og kan vi, designere og marketingfolk, overhovedet bruge det til noget?
"Stop en halv. Hvad er AI?"
AI er den engelske forkortelse for artificial intelligence, som på dansk betyder kunstig intelligens. AI er når en robot laver handlinger, der normalvis kun ville kunne udføres af et menneske. Men også at den kan lære af sine fejl.
AI-maskiner arbejder ud fra en logik, som trænes og er i stand til at tilpasse sig over tid. Man kan på én måde sige, at den bliver klogere – eller omvendt, at den blot bliver mere præcis. Teknologien bag kunstig intelligens udvikler sig så hastigt, at der ikke går længe før en artikel, som denne, er forældet. Men hæng på lidt endnu.
Midjourney og DALL-E er de to primære platforme inden for det relativt nye område 'AI-kunst', som nyligt har brudt gennem lydmuren. Alt du skal gøre, er at taste ord ind med hvad du gerne vil have et billede af og i hvilken stil, og så beregner maskinen på op mod 12 milliarder parametre, og skaber så et kvalificeret bud på et billede. Ret imponerende og omfangsrigt, når man tænker på, at Midjourney er et research-studie bestående af kun 10 personer.
Billedskønne-, abstrakte- og dystre værker har tryllebundet vores øjne på sociale medier, og befinder sig nu på alles læber. TikTok, Twitter, Pinterest og Instagram er fyldt med de maskinskabte billeder. De gør sig endda som forside på The Economist, og som illustrationer i andre velkendte magasiner – hvilket har gjort mange illustratorer rødglødende af raseri. Det er aldrig rart, når en veldesignet maskine bejler til dit job.
En digital kunstner ved navn Jason Allen, vandt Colorado State Fair’s ‘fine arts’ konkurrence med sit AI-kunst. Dommerne var dog uvidende om, at værket var lavet med AI. Folk blev sure. Kritikere sammenligner det med at deltage i et maraton, og så køre i en Lamborghini over målstregen. Måske har de en pointe?
Jason Allen, "Théâtre D'opéra Spatial"
AI-robotter vs. menneskeligt design
Hvordan står vi stillet, som mennesker, når robotter gør sit indtog i et felt vi normalvis har monopol på - og er det nødvendigvis skidt? Vores telefonopkald blev før i tiden omstillet fysisk af en operatør. Måske designere og kunstnere må erkende, at tiden har indhentet dem? Og at der måske kan være noget positivt og innovativt at hente i robotternes indtog?
Well... Design er en kuriøs størrelse. Vi – mennesker - indsamler viden om et givent problem og afdækker så de omkringliggende faktorer og komplekse nuancer, før vi udtænker den forkromede løsning. Der findes mange indforståede parametre, forretningsmæssige overvejelser, og menneskelige adfærdshensyn, bag ethvert designprojekt.
En robot tænker, traditionelt set, mere lineært. Dens algoritme beregner på forudbestemte parametre, og baseret på den viden, den bliver fodret med, spyttes en løsning ud i den anden ende.
Grundlæggende er vores opgave som kreative homo sapiens at løse problemer. Det er vi gode til.
Det er derfor ikke så interessant, hvilke problemer kunstig intelligens kan løse for os – men snarere hvor effektive løsninger vi kan skabe, når vi slår os sammen. Menneske og robot i smuk symbiose. Det uddyber jeg senere.
Der vil altid være purister – og de vil ofte afvise nye, alternative måder at angribe faget. Men pionererne, der ser muligheden i at lære at tøjle kompleks teknologi og bruge det produktivt til at skabe nyt, vil skubbe grænserne.
En maskine, som Midjourney, kræver et input fra et menneske, til- og fravalg fra et menneske, før den kan løse problemer for andre mennesker. We’re still in control people!
En kendsgerning der næppe ændrer sig foreløbigt.
Rettigheder og originalitet
Med AI-genereret kunst følger også debatten om originalitet og rettigheder.
Dét, du skaber i Midjourney, er som sådan ikke dit. Med en betalt konto har du brugsrettigheder over dit værk. MEN... Midjourney ejer fortsat rettigheden til at reproducere og skabe lignende værker ud fra dit ‘originale’ værk. Andre Midjourney-kreatører kan tilmed nemt videreudvikle ‘din’ stil og reproducere ubegrænsede nye værker.
Så meget for din nye spirende karriere som AI-kunstner.
Værkernes originalitet diskuteres også. Kunstnere har set sig sure på robotterne, fordi både du og jeg kan skrive “Red and black image in the style of Keith Haring” og skabe et relativt Keith Haring-esque billede. Et plagiat baseret på en kunstner, hvis dyreste værk solgte, for hvad der ca. svarer til 47.195.521 DKK.
Midjourney operer med en stor grad af tilfældighed/upræcision, når den skaber visuals. Ofte får vi spændende og semi-originale resultater, man måske ikke selv havde overvejet at afsøge. Det, der ligner en fejl, eller manglende evne til at være specifik, skaber nogle sære kreationer. Uanset hvilke kvaliteter vi tillægger nuværende AI, er robotten ikke kunstner, men imitator.
Robotten imiterer æstetik uden selv at eje én eneste æstetisk overvejelse. Den sammensætter dit billede på baggrund af milliarder af input, hvori æstetikken er nedarvet fra de input, den vælger til.
Spørgsmålet byder sig: Kan AI skabe originalitet – eller blot kreere mash-up-løsninger baseret på historisk data?
Det frækkere følgespørgsmål er; Hvor ofte skaber vi – du og jeg – reelt noget originalt, som ikke er inspireret af tidligere indtryk?
Puha, dét gjorde ondt i min faglighed at skrive.
“Good artists borrow, great artists steal.” - har Picasso måske/måske ikke sagt. Men det er en overvejelse vi bør have med, inden vi affejer AI som anti-kreativt hokus pokus.
Fremtiden er hybrid
AI har utvivlsomt en rolle at spille i fremtidens- og måske nutidens kreative processer.
Ordene, der smides i robotten, er et spil om tilfældigheder - medmindre du er hyper-specifik. AI-kunst er som et terningekast med millioner af potentielle sjove, skæve og skøre udfald.
Vores oplevelse, da vi fik fingrene i Midjourney, var lige dele begejstring og morskab. Sætningen “Man with hotdog” giver 4 computerskabte, abstrakte og tilfældige forslag retur. Prøver du samme prompt igen, er resultatet et andet. De forestiller med garanti ikke dét billede, som DU havde forestillet dig, da du visualiserede sætningen en mand med en hotdog.
Da vi bad maskinen om at opfinde en typografi, var udfaldet anderledes præcis. Robotten fik forvandlet hånlatteren fra de sølle homo sapiens til måbende munde og imponerede blikke. Selvfølgelig trækker den på velkendte eksempler, men resultaterne var ikke håbløse:
Et vildt eksempel på førnævnte symbiose af kunstig intelligens og menneskelig input er værktøjet Nvidia Canvas, hvor mennesket tegner de grove penselstrøg og indikerer sine intentioner - computeren fylder derefter billedet ud i hjernevridende høj detaljegrad og kompleksitet. Kuldegysninger.
Vi forestiller os en case
Hvordan kan et medie som Midjourney bruges i praksis? Mit svar er, som tidligere foreslået; en hybrid-løsning.
Vi leger nu, at en dansk pølsefabrikant ønsker en kampagnevideo, som skal styrke deres position og kendskab hos målgruppen. Bureauet starter med en blank tavle, indsamler data og laver research.
I den indledende idégenereringsfase af processen introduceres nu en Midjourney søgning...
Du har gættet det: “Man with hotdog”
Midjourneys lettere komiske forestillingsevne udvikler sig til en menneskelig idé, som skrives på en Post-it: Et videounivers med Hot Dog-man.
Produktet, altså pølsen, manifesteret som karakter i slips, og med et arbejde. Men når natten falder på, står den croquis model for sultne grillfædre.
Det er næppe en award-vindende idé (endnu), men jeg tror du fanger, hvordan historier kan tage afsæt i noget abstrakt.
De bedste kreativer er ofte skøre, abstrakte og overraskende. Netop dét fællestræk, deler de med Midjourneys og Dall-E's forestillingsevne. Og netop derfor er mediet lige dele spændende og relevant for fremtidens visuelle landskab.
Kunstig intelligens skal stadig fodres af menneskelig intelligens – og kombinationen af de to, rummer enormt potentiale.
Lad os slutte med lidt flere eksempler på vild AI-kunst:
Vil du vide mere om AI-kunst og perspektiverne i det så send mig en mail. Og hvis du gerne vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at forberede på fremtiden inden for digitalt design (og digitalisering generelt), så ræk ud til min kollega Jon. Så giver han nok en kop kaffe.
Hvis du bare gerne vil følge lidt med i, hvad vi laver hos Knowit Experience, så skriv dig op til vores nyhedsbrev nedenfor.